Elektronikmessen rykker frem i kalenderen og får fra 2026 sin faste termin i forsommeren – næste messe afholdes således 19.–21. maj 2026.
En strategisk beslutning
Flytningen sker blandt andet, fordi vi på OCC har fået mulighed for at lægge et andet stort event på matriklen i august-september næste år, som fylder hele huset – samtidig med afviklingen af Elektronikmessen.
Beslutningen om at finde en ny termin er sket efter lange overvejelser: Elektronikmessen er et af vores nøglearrangementer, og vi har udelukkende valgt at rykke den, fordi det samtidig er en oplagt chance for at styrke messen på sigt.
En bedre placering i kalenderen
Maj-terminen er ikke kun en praktisk løsning på kalenderen her og nu – det er også en længe ønsket forbedring af forholdene for ikke mindst messens gæster.
Med den nye termin før sommerferien har vi markant bedre muligheder for at sikre, at messen er top-of-mind hos gæsterne, når de træffer deres beslutning om at deltage. I modsætning til den nuværende afviklingsdato, hvor travlhed efter ferien fortsat fylder for mange.
Dermed bliver det langt nemmere for gæsterne at finde plads i kalenderen og prioritere et besøg på Elektronikmessen.
Samme høje ambitionsniveau – mindre tid, men mere fokus
Ændringen betyder, at der i år bliver kortere forberedelsestid end planlagt. Det kan skabe ekstra travlhed for nogle udstillere – vi er dog overbeviste om, at resultatet bliver en endnu stærkere messe.
Vores team arbejder allerede på at tilpasse planlægningen, så overgangen bliver så gnidningsfri som muligt, og så vi sammen kan levere den oplevelse, Elektronikmessen er kendt for: Et stærkt mødested for elektronikbranchen, hvor innovation, netværk og forretning mødes under ét tag.
Hold øje med websitet og vores LinkedIn-profil for mere information om messen, programmet og tilmelding.
Har du spørgsmål til ovenstående, eller messen generelt, er du altid velkommen til at kontakte teamet bag:
Salgskonsulent Camilla B. Kruse på tlf. 2475 8096 / mail: cabk@occ.dk
Projektleder Kaya Nielsen på tlf. 2331 8441 / mail: kani@occ.dk
Vi ses til Elektronikmessen den 19.-21. maj 2026 på OCC!


