Hvorfor besøge Elektronikmessen?

Danmarks største elektronikmesse samler branchen den 19.–21. maj 2026 på Odense Congress Center.

Elektronikmessen er stedet, hvor du møder branchen ansigt til ansigt og oplever på nært hold, hvad der rører sig i elektronikverdenen lige nu. Løsninger, viden og mennesker er samlet under ét tag, så du kan gå hjem med konkret faglig værdi, nye forbindelser og et overblik, der er svært at få andre steder. Oplev tre dage i Odense, der kan rykke mere, end du regner med.

Hvorfor skal du besøge messen? Vi har ikke ét godt argument – vi har hele fem:

Fem gode grunde til at besøge messen

1. Du kan ikke google dig til det

Du kan sagtens læse om løsninger online – men du kan ikke mærke dem, teste dem eller stille de spørgsmål, der opstår, når du står direkte overfor de specialister, der har udviklet løsningerne.

På Elektronikmessen får du den viden, der ikke findes online. Du kan gå i dialog, udfordre løsningerne og få nuancerne med – også dem, der ikke står i databladet. Det er her, du får indsigt i, hvad der faktisk fungerer i praksis, og hvad du skal være opmærksom på, før du træffer dine beslutninger.

Uanset om du arbejder med design og udvikling, produktion eller test, er der udstillere på messen, der kender din hverdag. Det giver unik adgang til erfaringer, overvejelser og ærlige svar, som du ikke kan klikke dig frem til.

2. Dine spørgsmål fortjener rigtige svar

Hvordan får du AI ind i udviklingsprocessen uden, at det bliver varm luft? Hvad kræver det at komme ind på forsvarsmarkedet? Og hvordan undgår du, at certificeringer bliver en stopklods frem for en genvej?

På Elektronikmessen møder du eksperterne, der til daglig arbejder med præcis de emner, der præger branchen netop nu. Udnyt muligheden for at sparre direkte med dem og stille de spørgsmål, du ikke kan få svar på andre steder.

3. Viden er først noget værd, når du kan bruge den

Konferenceprogrammet sætter fingeren på det, der rører sig i branchen lige nu – fra AI i embedded produktudvikling og modulært design til de muligheder, der åbner sig inden for forsvar og space. Det er emner, der er højaktuelle, og oplæggene giver dig det overblik og den viden, du skal bruge for at følge med i det, der sker i branchen lige nu.

Vil du endnu mere i dybden, venter der to eksklusive workshops. Rolf Østergaard fra EE-Training tager dig gennem et intensivt kursus i PCB Crosstalk, mens Jørgen Kragh Jakobsen fra IC Works giver dig en hands-on session i hardware-udvikling med AI-kodeagenter – hvor du selv bygger og oplever, hvad teknologien kan i praksis.

4. Det er her, samarbejder starter

Der er noget ved at møde mennesker ansigt til ansigt, som ingen digital platform kan erstatte. Når du går rundt på Elektronikmessen, har du direkte adgang til nogle af branchens dygtigste leverandører og specialister – og den samtale, der opstår spontant ved en stand, kan vise sig at være mere værd end måneder bag en skærm.

I temaområderne “Design & Udvikling i Danmark” og “Test & Måleudstyr i Danmark” er nogle af landets stærkeste udviklingshuse og eksperter samlet ét sted. Det er dedikerede miljøer, hvor du kan gå i dybden med præcis det, der er relevant for dig – og hvor du finder de samarbejdspartnere, der kan løfte dit næste projekt.

5. Din tid fortjener et skarpt fokus

I 2026 er Elektronikmessen for første gang bygget op om 3 fokusdage – så du nemmere kan planlægge dit besøg og finde den dag, der giver størst mulig faglig værdi for dig. Vælg den dag, der taler til dig, eller få mest muligt ud af messen – og kom alle tre!

Tirsdag den 19. maj – “Fokus på design og udvikling”
Er du med til at forme morgendagens elektronikprodukter? Tirsdag handler om at bygge bedre produkter – ikke bare teknisk bedre, men hurtigere udviklet, nemmere at vedligeholde og med en stærkere bundlinje. Bliv klogere på AI i embedded systemer, modulært design og 3D-printet elektronik – og vil du endnu mere i dybden, venter der workshops i PCB-design og hardware-udvikling med AI-kodeagenter.

Onsdag den 20. maj – “Fokus på sikkerhed, geopolitik og nye tendenser i branchen”
Verden ændrer sig – og elektronikbranchen med den. Onsdag sætter fokus på forsvar, space, cybersikkerhed og en geopolitisk virkelighed, der stiller nye krav til din virksomhed. Hvad kræver det at komme ind på forsvars- eller space-markedet, og hvilke muligheder åbner sig i branchen lige nu? Det og meget mere får du svar på i løbet af dagen.

Torsdag den 21. maj – “Fokus på produktion, automation, test og måleudstyr”
Torsdag er for dig, der arbejder med den fysiske produktion. Dagen handler om at optimere det, du allerede gør – og om at få øjnene op for, hvad der er muligt fremover. Hør mere om EMC- og radiocertificering, 3D-printet elektronik i produktionen og meget mere.

Gratis billet til uvurderlig viden

Adgang til Elektronikmessen er gratis – og det eneste, du investerer, er din tid. Til gengæld går du hjem med ny viden, konkrete løsninger og de kontakter, der kan gøre en forskel i din hverdag.

Skal du med, når hele branchen samles i maj? Hent din gratis billet nu!